20:00 - 00:00
GO' Aften Folk
DA | EN

Ny podcastserie om spillefolkenes hemmeligheder på RadioFolk.dk fra d. 14. november!

Den 14. november afholder Tempi – Roots Music of Denmark en reception i [...]

Den 14. november afholder Tempi – Roots Music of Denmark en reception i forbindelse med premieren på podcastserien “Spillefolkenes Hemmeligheder – en rejse i dansk folkemusik”.

Podcasten består indtil videre af seks afsnit hvor musiker, komponist og musikjournalist Morten Alfred Høirup interviewer en række markante aktører på den danske folkemusikscene. Han spørger ind til kernen i deres virke, og sammen blotlægger de nogle af deres fags dybeste hemmeligheder.

Serien, som er målrettet lyttere som måske nok er nysgerrige, men som ikke er en del af folkemusikmiljøet, kan bl.a. høres på www.radiofolk.dk fra d. 14. november.

Ved receptionen som er åben for alle vil der være musik og fortælling ved sangerinde og traditionsbærer Mia Guldhammer musiker, komponist og multiinstrumentalist Martin Seeberg og musiker, programmør og lyddesigner David Mondrup.

Receptionen i København er åben for alle – få mere at vide her!

Serien er støttet af Tempi – Roots Music of Denmark og Statens Kunstfond

Fotos: Mikkel Bech og Franseska Mortensen (www.franseska.dk)