DMA Folk/World 2019: radiofolk.dk takker for prisen som Årets Danske Folk Formidler!

Oj hvor er vi glade! For anden gang på under to måneder modtog radiofolk.dk en vigtig pris på den danske roots- og folkemusikscene. Sidst i september modtog vi med stolthed en OOaward for vores public service-funktion mht. den danske folkemusik, og d. 10. november, valgte en DMA jury så at overrække radiofolk.dk prisen i kategorien Årets Danske Folk Formidler, ved

Oj hvor er vi glade! For anden gang på under to måneder modtog radiofolk.dk en vigtig pris på den danske roots- og folkemusikscene. Sidst i september modtog vi med stolthed en OOaward for vores public service-funktion mht. den danske folkemusik, og d. 10. november, valgte en DMA jury så at overrække radiofolk.dk prisen i kategorien Årets Danske Folk Formidler, ved den store DMA Folk/World 2019 gallafest på Alice i København. Her er motiveringen:

“Årets prismodtager er en formidler som arbejder med utrættelig energi og stort engagement for at gøre folkemusikken tilgængelig for alle danske ører. Det er en formidler som repræsenterer en unik vinkel på den danske folkemusik. Med stædighed, stor indsigt, aktualitet og bredt musikrepertoire formidles den positive udvikling genren er inde i. Alle aspekter af den danske folkemusikscene bliver belyst, og årets formidler holder fanen højt og leverer public service af meget høj kvalitet på et område hvor andre medier svigter fælt. Folkemusikken formidles på bedste vis gennem årets formidler. Årets Formidler er: radiofolk.dk”.

Vi i Mediehaven som til dagligt styrer radiofolk.dk er selvfølgelig rigtigt glade for prisen, og lover at bruge den så godt som muligt i vores jagt på midler, som kan holde den danske roots-, folk- og folkemusik i medierne i Danmark og udland. Her er et uddrag af takketalen fra Erling Olsen, medlem af Mediehavens bestyrelse og radiofolk.dks redaktion:

“Radiofolk er meget beæret over at få denne pris tildelt i dette selskab af med-nominerede. Stor tak til DMA Folk/World-komiteen, og også til Folk Danmark for at kunne fastholde denne DMA tradition – Håber at det lykkes at få bygget et godt fundament for DMA’en fremover.

På vegne af radiofolk vil jeg også sige at vi er stolte over at vi nu i næsten 6 år har haft kanalen kørende 24/7. Der er konstant dag og nat  – dvs. over 50.000 timer eller mere en 3 millioner minutter – blevet præsenteret indslag, interviews, live koncerter fra den danske folkemusikscene og spillet hundrede-tusinder af folkesange, polkaer, valse og hopsaer i vores flowradio – dertil et utal af podcast og andre on demand-udsendelser, tusindtal aflytninger og klik hver måned.

Vi tillader os derfor også at kalde os verdens største radiokanal der præsenterer dansk folkemusik. DR er fortsat meget velkommen til at tage kampen op…

At vi findes kan vi takke organisationerne Rosa folk med Gunnar Madsen og især Rasmus Wehner, Tempi med især Torben Eik Jacobsen, og Mediehavens øvrige bestyrelse, Mia Guldhammer, Anne Grete Kamilles og David Mondrup, for. Dertil er der selvfølgelig Radioens utrættelige, engagerede stemme og facebookredaktør Morten Alfred Høirup som desværre ikke kunne være her i dag da han er på turne i USA. Jeg ved dog at han følger spændt med derovre – jeg har allerede fået flere sms om hvordan det går.

Sidst selvfølgelig stor tak til vores stadig voksende antal lyttere og involverede. Vi vælger også at se denne pris som en understregning af at radioen ikke mere er en god ide eller et projekt, men at radiofolk.dk er blevet et etableret og uomgængeligt medie for den danske folkemusikgenre. Tusinde tak for støtten.”