R
Katten i Sækken#41: Kom med 180 unge spillefolk til fest på folkemusikstævnet ROD!
Nyheder / 16. april 2017
af radiofolk
I påsken 2017 drog omkring 180 seje unge spillefolk til Sønderjylland for at deltage i RODs 11. folkemusikstævne som i år blev afholdt på Tønder Gymnasium. Det blev en uge med masser af sang, musik, dans og fest sammen med fire skrappe instruktører fra fire forskellige land, en masse frivillige hjælpere.
RadioFolk tog til Tønder for at opleve den store afslutningskoncert, og det blev en usædvanlig inspirerende oplevelse, som vi dokumenterede ved at optage koncerten og repræsentanter for interviewe såvel arrangører og deltagere som instruktører.
De fire instruktører var den finske harmonikaspiller Johanna Juhola, den svenske saxofonist Daniel Reid, den dansk-skotsk-australske multiinstrumentalist Hal parfitt-Murray, og den engelske guitarist Ian Stephenson, og sammen med alle de mange deltagende stod de for en fantastisk aften med masser af fantastisk musik og et helt ukueligt humør.
“Det er en af de vildeste og mest cool uger du findes i årets folkemusikkalender”, fortæller en af dette års instruktører, den engelske guitarist Ian Stevenson fra Baltic Crossing, og fortsætter: “..tohundrede unge mennesker mast sammen på en gammel skole i en uge, det giver bare fest og musik døgnet rundt!”
Kom med til festen: Lyt til magasinprogrammet Katten i Sækken #41, som ud over interviews og musik fra ROD-stævnet også byder på spritny musik fra ukulelespiller Tobias Elof, som er tidligere deltager på ROD, og nyt fra Tempi, den nye brancheorganisation for folk, world og beslægtede genrer. Her er linket: https://radiofolk.dk/katten-i-saekkenthe-cat-in-the-bag?sp=9506